Lyn – et bragende flot og farligt naturfænomen

Du ved naturligvis godt hvad tordenvejr er. Lynene oplyser himlen og det brager med enorme bulder og brag. Du ved sikkert også godt, at tordenvejr er farligt. Der kan ske skader f.eks. brand, og lynet kan slå dyr og mennesker ihjel.

For at kunne beskytte mod lyn, skal vi forstå hvordan tordenvejr fungerer.

Hvordan opstår lyn?
I princippet er lyn bare en elektrisk gnist mellem to poler med forskellig polaritet, plus og minus, som på et batteri.. Er spændingsforskellen høj nok og er der tilstrækkelig effekt bag, vil lynet springe med ødelæggende kraft.

Det du ser
Luften står aldrig stille. Varme får luften til at stige og derved opstår gnidninger mellem vanddråber og andre partikler i luften.
Er koncentrationen af vand og partikler stor nok, kan vi se det som skyer.
En tordensky er stor og mørk, fordi den indeholder store mængder vand og andre partikler, der bevæger sig rundt. Det skaber statisk elektricitet, som til sidst kan udløses som store gnister, enten inde i skyen, mellem to skyer eller mellem sky og jord.
Selve lynet er kun et par centimeter tyk, men det er meget varmt, omkring 30.000 grader. Den enorme varme får partiklerne i luften til at blive hvidglødende, og det ser vi som et meget lysstærkt lyn.
Et lyn varer typisk kun et kvart sekund, men opleves i længere tid, netop fordi luften bliver hvidglødende og tager lidt tid at køle ned igen.

Det du hører
Det er også den kraftige opvarmning af luften omkring lynet, der høres som tordenskrald. Luften opvarmes så hurtigt og så voldsomt, at luften udvider sig eksplosivt, og det høres som et højlydt brag, det vi kalder torden.
Lyden bevæger sig ca. 3 gange så langsomt som lyset. Det betyder at vi hører tordenbraget med nogen forsinkelse, afhængig af afstanden. Hvis vi ser et lyn og først hører lyden efter ca. 3 sekunder, så kan vi beregne afstanden til ca. 1 kilometer.

Det du ikke ser
Der fleste lyn udløses mellem skyerne, men nogle slår også ned på jorden. Kan vi forudsige hvor lynet slår ned?
Nej, ikke præcist, men ved at kende forudsætningerne, kan vi være med til at styre processen, så vi undgår skader. Det er grundprincippet i lynbeskyttelse.

Lynet vil altid søge den mest effektive vej til jord, altså den vej med den mindste modstand.
Lynet slår ikke en lige streg gennem luften, men er karakteriseret ved en sik-sak kurs. Denne kurs kalder vi for lynkanalen.
Det er sammensætningen af partikler og luftfugtighed der afgør, hvordan kursen udstikkes.

I praksis sker der en ionisering af luften. Det kan nogle gange ses som et svagt lilla skær (plasma), når luftens molekyler opdeles i positive og negative ioner. Ioniseringen betyder, at elektronerne kan bevæge sig mere frit, og derfor kan ioniseringen opfattes som en leder. Det kaldes en lynleder.
Den mest effektive vej er ikke nødvendigvis mod det højeste eller mest fremtrædende punkt på jordoverfladen.

På samme måde som det elektriske felt under skyen danner ionisering og altså en lynleder, sker det samme ved det elektriske felt på jorden. Der dannes såkaldte streamers, der rækker opad mod tordenskyen.
Det er dog lynlederen fra skyen der afgør, hvor slaget skal stå. Når lynleder og streamer møder hinanden er forbindelsen sluttet og dermed udløses lynet.

Lynafleder
Lynbeskyttelse består af en lynafleder, der er placeret højt og med effektiv jordforbindelse. Formålet er ikke at tiltrække lynet til bygningen, men at sikre, at hvis lynet alligevel har valgt at slå ned i bygningen, så vil lynaflederen give den mest effektive vej til jord. Derved sikres bygningen mod skader, som den ekstreme strøm og varme kan forårsage.
Lynaflederen skal være et stykke over bygningen, fordi der vil den ioniserede lynkanal slutte. Dermed slutter også den ekstreme opvarmning af luften, så vi forhindrer brand.

Faglig viden og forholdsregler

Aktuelle lyndata

Blitzortung.org er et privat netværk af lyndetektorer med mere end 1.000 tilmeldte i Europa. De registrerer de elektromagnetiske signaler fra lyn.
Dette sammenholdt med et meget præcist tidspunkt og placering kan lyn blive beregnet ud fra signalerne (TOA – time of arrival method). Du kan finde mere information på netværkets hjemmeside: www.blitzortung.org.

Forholdsregler i tordenvejr

Torden kan opstå hele året, men er normalt noget vi forbinder med sommertiden. Det er også den tid hvor vi opholder os meget udendørs, og derfor kan blive udsat for fare ved tordenvejr.
Du kan sikre dig bedst muligt, ved at kende lynets natur og tage hensyn til det.

Forsikringsvejret

Hvis du har fået en skade, der skyldes voldsomt vejr – skybrud, storm eller lynnedslag – skal du altid kontrollere dine egne forsikringsbetingelser for at se, hvordan du er dækket. Læs de overordnede og gængse forsikringsbetingelser i relation til vejrskader.