Er du en erfaren el-tekniker med interesse i at arbejde fast på et større ATEX-procesanlæg på Sjælland over en længere periode? Trives du med målrettet arbejde i et miljø med stor fokus på driftssikkerhed personsikkerhed, kvalitet og godt håndværk? Så er du måske en af vores nye kollegaer hos Electricon på Sjælland.
Om stillingen: Vi søger flere erfarne el-teknikere, der kan se sig selv som en del at et i forvejen stærkt team af teknikere og montører med stor erfaring i jording, potentialeudligning og lynbeskyttelse. Stillingerne kræver dedikation og evnen til at lære nyt og til at arbejde struktureret på et teknisk krævende projekt i fuld drift med deraf følgende høje sikkerhedskrav.
Dine arbejdsopgaverne vil inkludere:
- Installation af specialdesignede jordingsanlæg
- Ombygning af komplekse anlæg til potentialeudligning
- Optimering af omfattende lynbeskyttelsessystemer
- Daglig kvalitetssikring og opdatering af as-built dokumentation
- Samarbejde med kolleger, kunde og andre entreprenører på projektet
Vi forventer, at du:
- Er uddannet elektriker, el-installatør el.lign. og har erfaring med elektriske installationer
- Gerne erfaring med ATEX-installationer, jording og lynbeskyttelse, men har du ikke erfaringen, sørger vi for relevant uddannelse
- Er ansvarsbevidst, struktureret og kvalitetsorienteret
- Trives i et miljø med høje sikkerhedsstandarder og følger daglige sikkerhedsprocedurer nøje
- Har gode samarbejdsevner og er en udpræget holdspiller
- Er struktureret og grundig i dit dokumentationsarbejde
- Har ren straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes
Vi tilbyder:
- En spændende mulighed for at arbejde fast på et større procesanlæg på Sjælland over en længere periode
- Mulighed for stor faglig udvikling og specialisering inden for jording og lynbeskyttelse af ATEX-installationer
- Gode arbejdsforhold i et godt fagligt miljø, hvor der er flere kollegaer på det samme projekt
- Konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår
- Relevant uddannelse i jording, lynbeskyttelse og ATEX-installationer, hvis du ikke har erfaringen
Arbejdsområde: Stillingen indebærer fast arbejde på et større anlæg på Sjælland med fokus på optimering og forbedring af anlæggets jordingsanlæg, lynbeskyttelse og potentialudligning.
Er du interesseret? Send din ansøgning og CV til job@electricon.dk eller ring til Teknisk chef
Kim Bertelsen på telefon 3063 6884 for mere information.
Om Electricon A/S
Electricon er en specialiseret virksomhed inden for lynbeskyttelse, jordingsanlæg og potentialudligning. Vi er ca. 25 kollegaer der arbejder landsdækkende og på tværs af brancher og sektorer for at skabe løsninger, der er helt grundlæggende for at sikre bygninger og infrastrukturer mod skader fra lyn og andre elektriske risici. Med vores høje faglighed, innovative tilgang og fokus på kvalitet er vi en foretrukken samarbejdspartner for nogle af landets mest betydningsfulde teknik- og hovedentreprenører, systemleverandører og private og statslige bygherrer.
Hos Electricon er vi stolte af at skabe en arbejdsplads, hvor kundetilfredshed, faglig udfordring og medarbejdertrivsel går op i en højere enhed.