Hvad er lyn?
Lyn er et bragende flot og farligt naturfænomen.
Du ved naturligvis godt, hvad tordenvejr er. Lynene oplyser himlen, og det brager med enorme bulder og brag. Du ved sikkert også godt, at tordenvejr er farligt. Der kan ske skader med for eksempel brand, og lynet kan slå dyr og mennesker ihjel.
For at kunne beskytte mod lyn, skal vi forstå, hvordan tordenvejr fungerer.
Hvordan opstår lyn?
Lyn er en elektrisk gnist mellem to poler med forskellig polaritet, plus og minus, som på et batteri. Er spændingsforskellen høj nok, og er der tilstrækkelig effekt bag, vil lynet springe med ødelæggende kraft.
Det, du ser
Luften står aldrig stille. Varme får luften til at stige, og derved opstår gnidninger mellem vanddråber og andre partikler i luften. Er koncentrationen af vand og partikler stor nok, kan vi se det som skyer. En tordensky er stor og mørk, fordi den indeholder store mængder vand og andre partikler, der bevæger sig rundt mellem hinanden. Det skaber statisk elektricitet, som til sidst kan udløses som store gnister – enten inde i skyen, mellem to skyer eller mellem sky og jord.
Selve lynet er kun et par centimeter tyk, men det er meget varmt: Omkring 30.000 grader. Den enorme varme får partiklerne i luften til at blive hvidglødende, og det ser vi som et meget lysstærkt lyn.
Et lyn varer typisk et kvart sekund, men opleves i længere tid, netop fordi luften bliver hvidglødende og tager lidt tid at køle ned igen.
Det, du hører
Det er den kraftige opvarmning af luften omkring lynet, der høres som tordenskrald. Luften opvarmes så hurtigt og så voldsomt, at luften udvider sig eksplosivt, og det høres som et højlydt brag, som vi kalder torden.
Lyden bevæger sig cirka tre gange så langsomt som lyset. Det betyder, at vi hører tordenbraget med en forsinkelse, afhængig af afstanden. Hvis vi ser et lyn og først hører lyden efter cirka tre sekunder, kan vi beregne afstanden til cirka 1 kilometer.
Det, du ikke ser
De fleste lyn udløses mellem skyerne, men nogle slår også ned på jorden.
Kan vi forudsige hvor lynet slår ned? Nej, ikke præcist: Men ved at kende forudsætningerne, kan vi være med til at styre processen, så vi undgår skader. Det er grundprincippet i lynbeskyttelse.
Lynet vil altid søge den nemmeste og mest effektive vej til jorden – altså den vej med den mindste modstand.
Lynet slår ikke en lige streg gennem luften, men er karakteriseret ved en zik zak-kurs. Denne kurs kalder vi for lynkanalen. Det er sammensætningen af partikler og luftfugtighed der afgør, hvordan kursen udstikkes.
I praksis sker der en ionisering af luften. Det kan nogle gange ses som et svagt lilla skær (plasma), når luftens molekyler opdeles i positive og negative ioner. Ioniseringen betyder, at elektronerne kan bevæge sig mere frit, og derfor kan ioniseringen opfattes som en leder. Det kaldes en lynleder.
Den mest effektive vej er ikke nødvendigvis mod det højeste eller mest fremtrædende punkt på jordoverfladen.
På samme måde som det elektriske felt under skyen danner ionisering, og altså en lynleder, sker det samme ved det elektriske felt på jorden. Der dannes såkaldte streamers, der rækker opad mod tordenskyen.
Det er dog lynlederen fra skyen, der afgør, hvor slaget skal stå. Når lynleder og streamer møder hinanden, er forbindelsen sluttet og dermed udløses lynet.
Lynafleder
Lynbeskyttelse består af en lynafleder, der er placeret højt og med effektiv jordforbindelse.
Formålet er ikke at tiltrække lynet til bygningen, men at sikre, at hvis lynet alligevel har valgt at slå ned i bygningen, så vil lynaflederen give den mest effektive vej til jorden. Derved sikres bygningen mod skader, som den ekstreme strøm og varme kan forårsage.
Lynaflederen skal være et stykke over bygningen, fordi her vil den ioniserede lynkanal slutte. Dermed slutter også den ekstreme opvarmning af luften, så vi forhindrer brand.
Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere og har du yderligere spørgsmål så kontakt os endelig. Vi sidder klar til at hjælpe.
