Indre lynbeskyttelse anbefales også til beskyttelse af husets elektriske installationer og de følsomme elektroniske apparater, der forekommer i stadig større antal som for eksempel computere, Smart-TV, intelligente installationer, tyverisikring og el-køretøjer. Derudover solceller, klimaanlæg og andre moderne el-faciliteter.
Direkte lynnedslag imødegås ved det ydre lynbeskyttelsessystem, der består af lynfanger på tage, nedledersystem og et effektivt jordingsanlæg. Derved ledes lynstrømmen udenom bygningen og sikkert til jorden.
Den Indre lynbeskyttelse skal sikre, at der ikke opstår overspænding på elnettet og andre forsyningslinjer. Det består blandt andet af transientbeskyttelse og potentialudligning. Indre lynbeskyttelse kan etableres, selvom der ikke er et ydre beskyttelsessystem. Der skal blot sikres en tilstrækkelig effektiv jording.
Indre lynbeskyttelse sikrer mod ødelæggende transiente overspændinger, der opstår enten ved et direkte lynnedslag i huset eller ved et lynnedslag inden for nogle kilometers afstand.
Ved nybyggeri kan vi med fordel blive involveret meget tidligt i processen, så blandt andet jordingsanlægget kan sikre den bedste og mest økonomiske udformning.
Det kan indbefatte forskellige løsninger som for eksempel dybdeelektroder, ringjord eller fundamentsjord – eller en kombination. Det afhænger af mulighederne på stedet, som vi gerne rådgiver dig om.
Er bygningen allerede opført, løser vi også opgaven. Med dybdeelektroder, der kan placeres uden egentligt gravearbejde, kan vi sikre en effektiv jordforbindelse under vanskelige forhold.
Electricon har den professionelle viden og de rette materialer til at løse disse opgaver. Ved mindre anlæg som for eksempel enfamiliehuse vil det typisk være i samarbejde med en lokal elinstallatør, og ved større anlæg som underentreprenør under EL/Teknik-entreprisen og Råhus entreprisen.
Stråtækte ejendomme har gennem tiden været forsynet med lynafleder. Dette behov har ikke ændret sig, tværtimod. Et lynnedslag vil have altødelæggende konsekvenser, men Electricon har erfaring, der løser lynbeskyttelsen på en effektiv og økonomisk måde.